Find de rette farver til dit projekt med Color Picker, som du kan downloade gratis.
Color Picker er et simpelt program til Windows, som du kan bruge til at finde de rigtige farver til dit website, et billede eller noget andet på computeren. Da programmet ikke behøver at blive installeret, er det nemt og hurtigt at komme i gang.
Så hvordan virker det? Mens du holder venstre museknap nede, kan du flytte markøren rundt på skærmen og få navnet på den farve, som du ønsker. Man kan også bruge den indbyggede farvevælger eller endda omvendtsfunktionen, hvis man ønsker den modsatte farve. Så nemt er det.
Vi har tidligere anmeldt Colors Finder, som byder på lignende funktionalitet. Her er man dog nødt til at vælge et billede på computeren, så vi tror, at Color Pickers skærmfunktion i mange tilfælde vil være hurtigere og nemmere at bruge.