Her kan du gratis downloade programmet click.to til Windows, der gør det muligt at dele med et enkelt klik.
I mængden af de mange programmer, som vi anmelder her på siden, så er click.to til Windows et af de geniale programmer, som virkelig kan gøre dagligdagen væsentligt lettere. Tanken bag programmet er, at det skal være lettere at arbejde med informationer på tværs af computeren og internettet via systemets indbyggede copy/paste-funktionen.
Programmet er umiddelbart let at gå til, da det efter en problemfri installering, automatisk fører brugeren gennem en lille introduktion til funktionerne. click.to virker helt enkelt ved, at hver gang man markerer og kopierer et stykke tekst på computeren, så præsenteres man for en lille menu – her kan man enten sende teksten videre til fx Google Translate, Wikipedia eller skriveprogrammet Word (kan også hentes her på siden). I programmets indstillinger kan man også forbinde click.to med et hav af andre ting, for eksempel Bit.ly eller Tumblr.
Her er altså et smart program, som alle mennesker kan få stor glæde af. I stedet for at skulle bruge tid på at åbne en masse forskellige programmer og hjemmesider hele tiden, kan man altså fra nu af lade click.to gøre det meste af arbejdet!