Martin JørgensenCall of Juarez er støvet, voldsomt og stadig fuld af westernstemning
Call of Juarez er et western-actionspil, hvor du skiftevis spiller som den unge Billy “Candle” og den hævngerrige prædikant Ray McCall i en rå fortælling om skyld, flugt og revolverdueller.
Spillet føles stadig som en af de mere stemningsfulde western-shootere fra PC-æraen, før Red Dead Redemption-serien for alvor overtog genren. Her er præriebyer, støvede bjergpas, gamle rifler, bibelcitater, jagt til hest og masser af øjeblikke, hvor man nærmest forventer, at Ennio Morricone begynder at spille i baggrunden.
Vi testede Call of Juarez på en moderne Windows 11-PC, og selvom spillet naturligt nok bærer præg af sin alder, er der stadig noget ret charmerende over den langsommere, mere teatralske western-action. Det er ikke et perfekt spil, men det har personlighed – og den slags mangler mange nyere skydespil faktisk lidt.
To hovedpersoner giver spillet sin særlige rytme
Det mest interessante ved Call of Juarez er, at historien fortælles gennem to meget forskellige figurer. Billy “Candle” er ung, hurtig og mere sårbar. Hans missioner handler ofte om at snige sig, klatre, bruge bue og undgå direkte konfrontationer. Det kan føles lidt ujævnt i dag, men idéen er stadig god, fordi tempoet skifter markant.
Ray McCall er derimod spillets tunge revolverprædikant. Når du spiller som Ray, bliver Call of Juarez mere direkte: ind ad døren, revolvere frem, og så ellers rydde saloonen, gaden eller mineområdet for fjender. Hans sektioner er klart de mest tilfredsstillende, især fordi spillet her rammer følelsen af klassisk western-action bedst.
Kontrasten mellem Billy og Ray gør, at Call of Juarez ikke bare bliver endnu en lineær shooter. Det bliver en jagt, hvor man både mærker den flygtendes desperation og jægerens fanatiske overbevisning.
Western-stemningen er spillets største styrke
Call of Juarez lykkes især, når det læner sig fuldt ind i sin westernidentitet. Revolverduellerne, præriebyerne, de slidte træbygninger og de dramatiske mellemsekvenser giver spillet en filmisk kvalitet, som stadig fungerer overraskende godt.
Grafikken er selvfølgelig ikke moderne længere, men miljøerne har stadig karakter. Der er noget særligt over at ride gennem støvede landskaber, snige sig gennem bjergområder eller gå ned ad en øde gade med hånden klar ved revolveren. Spillet forsøger ikke at være realistisk på alle punkter – det forsøger at være en spilbar westernfilm, og det er netop derfor, det stadig er værd at huske.
Gameplayet svinger mellem stærkt og klodset
Når Call of Juarez fungerer bedst, er det intenst og atmosfærisk. Skudduellerne har tyngde, Rays våben føles tilfredsstillende, og missionerne har ofte en god dramatisk opbygning.
Men spillet har også sine svagheder. Billys snige- og platformsektioner kan virke stive, især hvis man kommer direkte fra nyere actionspil. Nogle sekvenser kræver lidt for præcise bevægelser, og enkelte missioner kan føles som om, de kæmper mere mod spillets gamle styring end mod fjenderne.
Det ødelægger ikke oplevelsen, men det er værd at vide på forhånd. Call of Juarez er bedst, når du spiller det for stemningen, historien og westernfølelsen – ikke fordi du forventer moderne, glatpoleret FPS-gameplay.
Call of Juarez i dag – stadig værd at spille?
Ja, især hvis du kan lide westernspil, ældre PC-shootere eller bare gerne vil prøve et stykke spilhistorie fra før open world-western blev standarden. Call of Juarez er ikke lige så elegant som de senere spil i serien, men det har en rå energi og en fortællestil, som stadig skiller sig ud.
Det er også et oplagt spil at prøve, hvis du allerede har spillet Call of Juarez: Bound in Blood eller Call of Juarez: Gunslinger og gerne vil se, hvor serien begyndte. Bare forvent et spil, der kræver lidt tålmodighed, især i de mere snigeprægede missioner.
Top 5 tips til Call of Juarez
Ray er stærkest i direkte ildkampe, så spil ham aggressivt. Brug dækning, men vær ikke bange for at presse fjenderne, når du har to revolvere klar. Hans missioner er ofte spillets mest tilfredsstillende, hvis du holder tempoet oppe.
Billy er ikke bygget til store ildkampe. Når du spiller som ham, betaler det sig at undersøge omgivelserne, bruge højdeforskelle og undgå at blive opdaget. Det kan virke langsommere, men det passer bedre til hans rolle i historien.
Duelmekanikken kræver timing og ro. Hold øje med modstanderens bevægelser, og lad være med at panikke. Når først rytmen sidder i fingrene, bliver duellerne en af de mest stemningsfulde dele af Call of Juarez.
Call of Juarez er et ældre spil, så brug et par minutter på grafikindstillinger, musfølsomhed og tastaturstyring. Det gør en større forskel, end man lige tror, især i snigescener og præcisionsskydning.
Call of Juarez viser sin alder, men stemningen holder. Hvis du går ind til spillet med forventningen om en rå, lineær westernfortælling med skiftende tempo, får du langt mere ud af oplevelsen.
Et ældre westernspil med mere sjæl end perfektion
Call of Juarez er ikke det mest polerede skydespil, du kan installere i dag, men det er stadig et interessant westernspil med en tydelig identitet. Det skifter mellem snigeri, revolveraction, rideture og dramatiske mellemsekvenser, og selv når gameplayet halter lidt, er stemningen stærk nok til at bære oplevelsen videre.
For nye spillere er det især værd at prøve, hvis man vil opleve et mere lineært og historiedrevet westernspil. For nostalgikere er det et gensyn med en tid, hvor PC-shootere turde være lidt mere skæve i både tempo og struktur.
